Velkommen til Klinik Maibom – Din lokale zoneterapeut og akupunktør i Svendborg.
Mit navn er Else Maibom. Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1987 og har arbejdet på OUH Svendborg i over 25 år.
Jeg har beskæftiget mig med zoneterapi og akupunktur siden 2009. I 2012 startede jeg min egen klinik. Desuden har jeg været tilknyttet som underviser på zoneterapiuddannelsen, og har således været med til at uddanne nye behandlere.
For at sikre, at min faglige viden altid er opdateret, er jeg godkendt RAB-behandler, hvilket er din garanti for at få fagligt kvalificeret og professionel behandling.
Klinik Maibom er godkendt og tilskudsberettiget ved sygeforsikring Danmark samt flere private sundhedsforsikringer.
Zoneterapi og akupunktur behandling foregår i min klinik i Svendborg i en afslappet og tryg atmosfære, hvor du er i centrum.